Karlby Tidende
6. Årgang Julen 2007

Årets største begivenhed

Frederiksberg, 21. oktober 2007
Årets største begivenhed var, at Lone og Troels blev forældre. Det tegnede til en svær fødsel, for barnet havde kilet sig godt fast på tværs mellem Lones ribben, og efter at jordmødrene to gange havde forsøgt at få hovedet nedad, var det besluttet, at Lone skulle føde ved Kejsersnit den 23. oktober. Men de havde lige glemt, at lave aftalen færdig med Viggo. Den 21. oktober besluttede Viggo nemlig, at det skulle være hans fødselsdag, og sådan blev det. Med god hjælp fra Københavns Brandvæsen lykkedes det at få Lone ned fra 4. sal og bragt ud på Frederiksberg Hospital. Tre timer senere var Viggo kommet til verden. Han var 52 cm og vejede 3800 gram.

Ekstra materiale

 

Side - 1 -

Computere til Zanzibar

Afgang fra Danmark 15. januar 2007
Containeren med computerne til Ministry of Education i Zanzibar afgik fra Danmark den 12. november 2006 med Emma Maersk. Den skulle derpå omlades i Bremerhafen, og igen omlades i Dubai, inden den kunne ankomme til Zanzibar den 18. december 2006. Sådan kom det ikke til at gå.
Jeg sendte et brev til Zanzibar, hvor jeg informerede om containerens rejserute. Den 27. december fik jeg en e-mail, som fortalte, at containeren var blevet sat af i Dar es Salaam den 22. december i stedet for i Zanzibar den 18.
Den 2. januar satte jeg mig i forbindelse med min shipping agent, som derpå gik i gang med at finde ud af, hvad der var sket, siden containeren ikke havde fulgt den planlagte rute. Den 8. januar fik jeg så besked fra shipping firmaet, at containeren ville blive sat på en barge til Zanzibar den 8. januar med forventet ankomst til Zanzibar den 10. januar. Jeg fik derpå besked fra Zanzibar den 14. januar, at containeren var ankommet den 11. januar.
Nu var det tæt på, for vi havde flybilletter med afrejse fra Danmark den 15. januar.
Da vi ankom til Zanzibar, stod containeren stadig i havnen. Jeg gik så i gang med at bruge mine kontakter i Zanzibar, som har venner højt oppe i ministerierne. Mine kontakter er de studerende, jeg underviste på Karume Technical College for 32 år siden. De sidder nu i forholdsvis høje stillinger i forskellige ministerier, så de kender toppen i de andre ministerier. Men trods det, kom det til at tage sin tid, først en 26. januar blev containeren frigivet i havnen.
Da vi ankom til Undervisningsministeriet kl. 14.53 den 26. januar, lå det meste af containerens indhold spredt ud på græsset omkring containeren, og en flok mænd var ved at læsse det hele ind i containeren igen ”hulter til bulter”. Jeg blev lidt ærgerlig, for der var ting, jeg ville have haft hånd i, som havde været placeret, så jeg hurtigt kunne få fat i det, når containeren blev åbnet. Nå det var trods alt dejligt at se, at alt var kommet frem uden skader.


 

 


Det viste sig, at grunden til at containeren var blevet tømt ud på græsset, var, at de havde bestilt en for lille kran til at løfte containeren ned fra lastbilen. De havde derfor været nød til at tømme containeren, for at kranen kunne løfte den. Som en af mine gamle studerende bemærkede, de er for nærrige, de ville ikke betale en stor kran. Men de havde sat 6 mand i gang med at tømme og siden igen fylde containeren, det havde taget mindst 4 timer for 6 mand. ”Velkommen til Afrika”.
Tirsdag den 30. skulle der så være officiel overdragelse. Det var berammet til kl. 10, men da vi ankom til undervisningsministeriet fik vi at vide, at det var udsat 1 time, fordi der var parlamentsmøde, hvor ministerens repræsentant skulle deltage. Men man havde ikke givet os besked om udsættelsen. Nå kl. 11 kom så TV, radio og diverse journalister fra flere aviser.
Der var også indkaldt en flok lærere som tilskuere. Vi fik foretaget overdragelsen, hvor det bl.a. blev fortalt, at en stor del af disse computere skulle ud på nogle Teacher træningscentre, da man havde en plan om, at forstærke indsatsen omkring IT-undervisning i skolerne, så ville man starte med at undervise lærerne.
Ved overdragelsen blev der selvfølgelig serveret sodavand og cola, Zanzibar er jo 95 % muslimsk.
Det blev så det sidste, jeg så til computerne for den 31. januar, forlod vi Zanzibar igen.
I kan se mere om vores tur i Zanzibar på Zanzibar her.

 

Side - 2 + 3 -

Safari 2007

1. februar 2007
Efter Zanzibar gik turen til Hovedlandet, hvor vi fløj til Kilimanjaro lufthavn, derfra kørte vi til Arusha, hvor vi blev indkvarteret på L’Oasis endda i den samme hytte, som vi boede i for 2½ år siden. Næste dag gik turen nord på til Lake Manyara Nationalparken, derpå til Serengeti Nationalparken og til Ngorongoro Crater Nationalparken. Vi fik lært et par nye udtryk, et af dem var ”honeymoon road” = no bumping og ”adventure road” = lots of bumping. Der er honeymoon roads helt til indgangen til Ngorongoro Conservations Area, så det første stykke gik fint. Vi tog en tur rundt i Lake Manyara, her var vi heldige at træffe en løvefamilie, som havde slået sig ned i et træ.


Da vi senere kom til Serengeti, kørte vi ind i en forsinket regntid, så vores køretur på adventure roads blev noget af en prøvelse, vi kørte ofte mere sidelæns end forlæns fordi jordvejen blev blødt op og hjulsporene forvandlet til rivende floder. Vi havde betalt lidt ekstra, så Vibeke og jeg var alene i Landcrouseren, det betød, at vi kunne stoppe ved det vi havde løst at se, vi har tidligere set Zebraer, Gnuer og Antiloper nok, så ofte bad vi ham blot køre forbi de mere almindelige dyr. Til gengæld holdt vi ofte ved sjældne og mindre almindelige fugle og de lidt mere ualmindelige dyr på savannen. I kan se flere billeder fra vores Safari på her.
 


Side - 4 -

Vibeke til 40 års jubilæum på IHS

Sønderborg, 11. maj 2007
I år er det 40 år siden, Vibeke var Sommerpige på Idrætshøjskolen i Sønderborg. I den anledning drog vi til Sønderborg for at fejre jubilæet. Det blev en rigtig hyggelig weekend.

Bloddonorernes 75 års jubilæum på "Riget"

Rigshospitalet 21. maj 2007
Mandag den 21. maj var der indbudt til reception på Rigshospitalet Blodbank i anledning af Bloddonorernes 75 års jubilæum. Det var en festlig formiddag med deltagelse af både Henning og Bloddonorernes protektor HKH Prinsgemalen.

Hjemmesiden - karlby.dk

28. maj 2007
Den 28. maj komme hjemmesiden karlbys.dk online. Her kan I finde nogle af de resultater, der er kommet ud af Hennings slægtsforskning, Vibeke har endnu ikke fået sin familie sat op. Desuden kan I finde lidt af hvert om Familien, Vores hus og desuden ligger mine kurser fra Universitet også på hjemmesiden. De bliver ændret lidt efter lidt, til at være EDB-kursus for almindelige brugere ude i Cyberspace.

GYS 20 års jubilæum

Brenderup 2. juni 2007
Henning og GYS gymnasterne holdt 20 års gymnastikjubilæum, først med opvisning i Brenderup Hallen og senere med en herlig fest i Fjelsted Forsamlingshus. 8 af gymnasterne sov i Helges sommerhus på Engdraget, 10 sov i sommerhuset Rylevej 2 og 6 sov på 1. sal i nr. 8. Hele flokkn spist morgenmad hos os, så det blev langt op af formiddagen før den sidste bolle var spist og husene igen var tomme.

Vibeke på Ringe Rygcenter

Brenderup 13. juni 2007
Vibeke har i flere år haft problemer med ryggen, nu er smerterne blevet så slemme, at hun har fået en henvisning til rygcentret i Ringe, nu bliver det så spændende at høre, hvad de kan finde ud af.

Lone og Troels blev gift

Frederiksberg 22. juni 2007
Den 27 juni har Troels 30 års fødselsdag. Lone og Troels benytter anledningen til en tur til giftefogeden på Frederiksberg Rådhus.



Side - 5 -

Kirsten og Bjørn har besluttet at blive separeret

I slutningen af juli springer der en bombe, Kirsten og Bjørn har beslutter at bliver separeret.

Gymnastrada i Dornbirn, Østrig 2007

Dornbirn 7. juli 2007
GYS står jo for Gymnastrada, så Gys-holdet skulle selvfølgelig også til Gymnastrada i Dornbirn i Østrig i år. Det blev en herlig men til dels våd oplevelse. Nu var vores opvisninger indendørs, så regnen generede ikke os synderligt. Men det var svært at komme ind og ud af hallerne, for når man ikke kan hygge sig udendørs i solen, så ender det med, at alle vil ind i hallerne og se gymnastikken. Dvs. at alle hallerne var proppet til sidste plads med tilskuere. Efter 4 dages øsende regn klarede det op og på de sidste dage af Gymnastradaen viste Østrig sig fra sin smukkeste side. Da motionsdamerne skulle lave gymnastik på det udendørs stadion om torsdagen, var det da også i et dejligt vejr.



Familien "Varnæs" i Odense Zoo

Odense 8. august 2007
Vi havde besøg af bonus børnebørnene Jocelyn og Jack fra England, i den anledning var hele familien en tur i Zoologisk have i Odense. Det var heldigvis en af sommerens dejlige dage, så vi kunne sidde ud og spise frokost.

Max er begyndt i Varnæs skole

12. august 2007
Så blev det Max’s tur til at komme i skole. Han er nu begyndt i 0. klasse på Varnæs skole, eftermiddagene tilbringer han nu i SFO’en også på Varnæs skole.

 

Side - 6 -

Ferie i Island

Henning skulle til et Bloddonormøde i Island. Vi beslutter derfor at tage på ferie til Island, vi har drømt om en ferie i Island i flere år. Vi rejste derfor til Island en uge før mødet. Vi lejede en bil, så vi kunne komme omkring og se lidt af Island. Vi indlogerede os på det hotel, hvor konferencedeltagerne også skulle bo, med det som base gik turen bl.a. til den Blå Lagune, til Gullfoss og Geysir. En dag ville vi forsøge at komme op til en gletscher med det klingende navn Snæfjellsjökul. Turen startede i det dejligste solskinsvejr, men halvt oppe af bjerget begyndte det at regne, og mens vi kravlede videre op af bjerget i vores lille Toyota, slog regnen over i sne, ikke nok med at det begyndte at sne, så blev det også snestorm med en vindstyrke på op til 40 m/s. Da vi på et tidspunkt forsøgte at lukke bildøren op, skulle vi lægge hele vores vægt på døren for at få den op. Resultatet blev at vi ikke fik set andet et hjørne af gletscheren på afstand. Vi kørte da også fast i en snedrive og måtte tage tilløb 3 gange før det lykkedes os at pløje os igennem driven. Derpå gik turen hurtigst muligt ned af bjerget på den anden side, vi turde ikke vende om, så det var bare med at komme over. Vel nede på den anden side, fandt vi en dejlig lille landsbykro, hvor vi fik friturestegt klipfisk til frokost, det var en herlig kulinarisk oplevelse. Senere fandt vi ud af, at den tur, vi havde kørt op over bjerget, kun var for biler med 4 hjulstræk, men vi havde ikke set noget skilt, det var fra et turistkort vi senere fik oplysningen.



Resultatet af Vibekes undersøgelser

Alle undersøgelserne er nu tilendebragt og på et møde på Rygcenteret i Ringe, har vi nu fået dommen. Vibekes ryg er slidt op, hun kan ikke hjælpes med en operation, så hun må leve med smerterne og så blot spise piller, når smerterne bliver for slemme. Herefter skal vi nu se, om der kan findes et job, som hun kan bestride, med det helbred hun har.


Bjørn skifter adresse

15. oktober 2007
Den 15. oktober blev så dagen, hvor Kirsten og Bjørns separation blev endelig. Bjørn flyttede ud af Syrenparken 22 og ind i Rønnebærparken 18. Nå - intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Rønnebærparken 18 er ikke længere væk fra Syrenparken, end at Mette og Lisbet selv kan løbe over til Bjørn, når de har lyst.

 

Side - 7 -

Besøg fra Australien

Varbjerg, 4. november 2007
Den 4. november afhentede vi familien fra Australien på Banegården i Middelfart. De blev derpå indkvarteret i sommerhuset. Derpå fulgte nogle spændende dage, vor Henning fik set en del seværdigheder, som det ellers kun var Vibeke som kendte. Det blev bl.a. til H. C. Andersens hus og museum samt Jernbanemuseet i Odense, desuden gik turen til Svendborg, til Kolding og Trapholt museet og så selvfølgelig en tur til Ribe med byvandring, besøg på museet Ribes Vikinger og afsluttet med en forfriskning i Vægterkælderen. Det blev til nogle rigtigt hyggelige dage inden de vendte næsen mod København igen den 14. november.

Det nye hus i Husum

Husum, 25. oktober 2007
De nybagte forældre har længe glædet sig til deres nye status som husejere. Efter mange ugers forsinkelse af byggeriet lykkedes det endelig den 25. oktober at flytte fra Frederiksberg til Husum. Nu bor de skønt lige op til den gamle Københavnske Vestvold, kun ca. 15 min gang fra Utterslev Mose.


 

 

Historier fra familien i Varnæs

Da vi nærmede os Klara’s fødselsdag, spurgte vi hende en dag om, hvor gammel hun var; ”Jeg er 3 år.” Da der ikke var ret længe til hendes fødselsdag, havde vi en ide om, at hun måske vidste, hvor mange dage der var til fødselsdagen, så vi spurgte hende, hvornår hun blev 4 år, svaret kom prompte; ”Til min fødselsdag.”
En dag da Max og Klara kom hjem fra fritidsordningerne, havde de meget at fortælle mens de sad og spiste til aften, så det blev til meget mere snak end til at spise. Resultatet var, at Nete og John forlod spisebordet og børnene fik lod at sidde ved bordet for at spise færdig. Da Nete lidt efter kommer ud til spisebordet i køkkenet, sidder de stadig med maden på tallerknerne. Så siger Nete til Klara; ”Du har slet ikke rørt din suppe.” Så løftede Klara en pegefinger og stak den ned i suppen, hvorefter hun kikkede på Nete og sagde; ”Nu har jeg rørt den Mor.” Så det med at finde en grimasse der ka’ passe.



Sidste nye billede af Viggo, 8. december vejer han 5 kg.

Side - 8 -

Tillægsartikler til det trykte blad

Vibeke til begravelse i Ratzeburg

Ratzeburg 9. marts 2007
I Marts måned mistede vi vores gode svømmeklubveninde Elke Siemers i Ratzeburg. Da vi fik meddelelsen, stod jeg desværre med en flybillet til Firenze, som ikke kunne aflyses, så Bjørn trådte til og tog til begravelse i Ratzeburg sammen med Vibeke.

Hubert kom på besøg

Brenderup 4. august 2007
Vi havde en glædelig overraskelse her i sommer. Hubert fik tid til at besøge os her i Varbjerg. Vi hyggede os herhjemme og en af dagene, hvor vi havde solskinsvejr, tog vi på Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde.

 

 

Campingtur til Viborg

Viborg 12. august 2007
Vi havde aftalt at tage på campingtur til Viborg med Tove og Børge i deres campingvogn. Børge har arbejdet med slægtsforskning i mange år, men det har ligget stille længe pga. alle hans byggeprojekter. Nu skulle han i gang igen, så vi aftalte, at vi ville tage til Viborg og gå på Landsarkivet sammen. Det blev en rigtig hyggelig tur, om dagen var vi på arkivet og om aftenen hyggede vi os på campingpladsen.

- Tillæg -

Tilbage til Hovedsiden eller gå til Anetavlerne

Opdateret: 21. december 2007. HK.